Mange danskere risikerer, at deres værdier ved død går til statskassen, selv om de har personer i deres liv, de gerne ville have betænkt. Det skyldes manglende kendskab til arvereglerne og fraværet af et testamente. Ifølge advokat Anne Kjærhus Mortensen fra Ret&Råd er det især ugifte samlevende, der står i en sårbar situation.
Arveloven opdeler arvinger i tre klasser. Den første omfatter ægtefælle og børn – og hvis et barn er afgået ved døden, går arveretten videre til barnets egne børn. Den anden arveklasse dækker forældre, søskende samt niecer og nevøer, mens den tredje og sidste klasse omfatter bedsteforældre og deres børn. Her stopper arverækken – fætre og kusiner har ikke arveret. Hvis ingen arvinge i disse tre klasser findes, tilfalder arven staten.
-”Fætre, kusiner og deres børn indgår ikke i arveloven. Hvis der ikke findes arvinger i de tre klasser, går arven til statskassen,” forklarer Anne Kjærhus Mortensen.
Et stigende antal danskere vælger at leve sammen uden at blive gift. Men selv mangeårigt samliv giver ingen arveret uden et testamente.
-”Hvis du ikke har oprettet testamente, og du går bort før din samlever, arver samleveren ikke automatisk og kan derfor risikere at miste muligheden for at blive boende i fælles bolig eller miste adgang til fælles midler. Det er de færreste klar over,” siger hun.
Et testamente giver ikke kun mulighed for at vælge, hvem der skal arve – det kan også fastsætte, hvordan arven skal håndteres. Arv kan for eksempel gøres til særeje, så den ikke indgår i en eventuel skilsmisse, og den kan båndlægges, så unge arvinger ikke får hele beløbet udbetalt på én gang.
-”Du har også mulighed for at båndlægge arven, så unge arvinger ikke får det hele udbetalt på én gang. Det giver mulighed for en mere tryg og ansvarlig forvaltning – fx med støtte til bolig eller uddannelse,” siger Anne Kjærhus Mortensen.
Desuden har børn født uden for ægteskab samme arveret som andre børn – også selv om der aldrig har været kontakt. Børn, der er bortadopteret før 1957, kan i visse tilfælde også bevare arveretten.
-”Det overrasker mange, at biologiske børn, man måske ikke kender eller har haft kontakt til, kan have krav på arv. Det viser tydeligt, hvor vigtigt det er at få styr på sin arvesituation i tide,” siger hun.
Anne Kjærhus Mortensen opfordrer derfor alle – uanset familiesituation – til at overveje et testamente som en vigtig del af deres økonomiske planlægning.