Fem gode ideer til en mindeværdig nytårsaften

Udgivet

i

af

Nytårsaften er en tid til at fejre det forgangne år og byde det nye velkommen. Vi har her samlet fem skønne idéer, som kan være med til at gøre det til en uforglemmelig aften.

Maden er på plads, der er pyntet festligt op og i baren er der farverige drinks i massevis. Men hvad skal tiden ellers gå med i løbet af aftenen og natten?

Quiz

Lav en quiz om året der gik – det kan være f.eks. være sådan generelt med hvad der har været i nyhederne, eller det kan være mere specifikt, hvis f.eks. ‘årets musik hits’, ‘Årets film og tv’ eller det kan være mere personligt og handle om gæsterne. Quizzer er sjove og kan enten være ‘alle mod alle’ eller med gæsterne delt i hold.

Refleksion og intentioner

Vi kender alle til nytårsfortsæt – og hvor svære de er at holde. Tag nytårsfortsættet lidt videre og brug et øjeblik af aftenen til at reflektere over året der gik og sætte intentioner for det kommende år. Dette kan gøres i en afslappet samtale, ved at reflektere på skift eller ved at skrive ned, hvad man ønsker at opnå i det nye år.

Nedtælling med stil

Gør nedtællingen til midnat ekstra speciel ved at lave en video med højdepunkter fra året, som I kan se sammen, inden I tæller ned.

Sørg for at have champagne eller boblevand klar til at skåle med, når klokken slår tolv.

Lege

Hvis gæsterne – eller nogle af dem – hører til blandt dem, som synes lege er sjove, så kan det være festligt at finde et par gamle børnelege frem når musikken spiller.

Prøv f.eks. ballon-dans, hvor alle deltagere har en ballon bundet om anklen, og så gælder det om, at baldre de andres balloner, uden ens egen bliver baldret. Den sidste der, står tilbage på dansegulvet med en hel ballon om anklen har vundet.

En anden sjov leg er stole-dans. Stil f.eks. 9 stole op ryggen mod hinanden til 10 deltagere (altid en stol mindre end antal deltagere). Start musikken og sluk den igen efter lidt tid. Mens musikken spiller skal deltagerne bevæge sig rundt om stolene uden at røre dem. Så snart musikken stopper, skal de sætte sig ned på den nærmeste stol. For hver gang fjernes en stol, og den deltager, som ikke har en stol at sidde på når musikken stopper er ude af legen. Den der tilsidst sidder på den sidste stol har vundet.

Karaoke:

Sæt en karaoke-maskine op eller brug en karaoke-app, så gæsterne kan synge deres yndlingssange. Det kan være en sjov måde at bryde isen på og få alle til at deltage. Overvej at have en lille konkurrence med præmier til de bedste / sjoveste optrædener.

Med disse fem ideer kan du skabe en festlig og mindeværdig nytårsaften, der vil blive husket af alle dine gæster. Uanset hvordan du vælger at fejre, er det vigtigste at nyde tiden sammen med dem, du holder af, og byde det nye år velkommen med åbne arme. Godt nytår!