Det var juleaften, og hos familien Petersen var forventningerne høje. Det lille parcelhus var pyntet op som et juleeventyr, og Birgitte havde brugt hele formiddagen på at sørge for, at alt var perfekt. Juletræet strålede, stearinlysene var tændt, og duften af flæskesteg fyldte huset. v
Per havde erklæret, at i år ville flæskestegen være så sprød, at den kunne bruges som brækjern. Han havde læst utallige opskrifter og endda købt en særlig krydderiblanding fra en gourmetbutik. Mens han skruede ovnen op på maksimal varme, stod han triumferende og sagde: “Dette bliver julen, de vil tale om i generationer!”
Det blev det også – men ikke som han havde håbet.
Midt i Per’s selvsikre monolog om sværen begyndte en mærkelig lugt at sprede sig i huset. Først troede Birgitte, det var stearinlysene, men da røg fyldte køkkenet, lød det pludseligt: BIIIIP! BIIIIP! Brandalarmen gik i gang, og hele familien sprang op fra sofaen.
“Det er bare lidt røg! Det er meningen!” råbte Per og åbnede ovnen. Ud væltede en sky af sort røg, og flæskestegen var ikke længere brun – den var kulsort. Emma begyndte at hoste dramatisk, Tobias filmede kaosset, og bedstemor kiggede på Per med et løftet øjenbryn og sagde: “Det der kan du servere for Jørgen. Han spiser alt.”
Mens køkkenet blev luftet ud, sad familien hund Buster under juletræet og stirrede på de småkager, som børnene havde hængt på grenene. Han havde haft et godt øje til dem hele dagen. Da han var sikker på, at ingen kiggede, sprang han op med en energi, der kunne have gjort en kanin misundelig.
Der lød et stort BRAG, da træet væltede som en gran-domino. Kugler sprang til alle sider, og den gamle stjerne fra bedstefars barndom gik i tusind stykker på gulvet. Bedstefar råbte: “Den stjerne har overlevet tre flytninger og en sneboldkrig – men ikke den hund!”
Buster stak af med en småkage i munden, mens Emma græd over den knuste pynt. Tobias lo så meget, at han næsten tabte sin telefon. “Det her bliver årets julehit!” sagde han med en tilfreds mine.
Efter flæskestegen blev smidt i skraldespanden (efter en heftig diskussion om, hvorvidt den kunne reddes), besluttede Birgitte, at risalamanden ville redde aftenen. Skålen stod klar, og alle så frem til den traditionsrige mandelgave – et gavekort til bagerens kagebuffet.
Men så kom onkel Jørgen. Med et glas snaps i hånden og sin sædvanlige overbevisning om, at han var aftenens højdepunkt, rejste han sig for at skåle. “Glædelig jul! Og husk, det er kun jul, når Jørgen er her!” råbte han.
Det var præcis dér, han væltede baglæns og landede direkte i skålen med risalamande. Skålen eksploderede som en hvid vulkan, og risalamande sprøjtede ud over bordet, sofaen og bedstemor. Tobias filmede naturligvis det hele. “Det her slår træfaldet!” grinede han.
“Jørgen! Dit fjols! Nu er der risalamande i mine øjne!” råbte bedstemor, mens hun tørrede sig med en serviet. Mandelgaven blev fundet i en klat på gulvet og endte hos bedstefar, der udbrød: “Så længe der stadig er kage, er det en god jul!”
Da kaosset endelig havde lagt sig, og Buster sov under sofaen med en mave fuld af småkager, gik familien videre til gaveuddelingen. Men som det første gavebånd blev revet af, gik strømmen. Alt blev mørkt, og julelysene slukkede med et lille klik.
“Perfekt,” mumlede Per. “Det her kan ikke blive værre.”
“Det er en traditionel jul! Ingen gadgets, bare levende lys,” sagde Birgitte optimistisk. Tobias forsøgte at redde stemningen ved at tænde lommelygten på sin mobil, mens Emma og bedstemor sang en skæv version af “Juletræet med sin pynt”.
Mens familien famlede rundt i mørket for at finde gaverne, kunne man høre onkel Jørgen mumle: “Hvorfor tog jeg ikke den snaps med i lommen?”
Intet var gået som planlagt. Alligevel endte familien Petersen med at sidde tæt sammen i stuen. Stearinlysene kastede et varmt skær over rummet, og selv Buster så lykkelig ud, selvom han lignede en hund, der var blevet jaget gennem en risalamande-fabrik.
“Det er måske ikke den mest perfekte jul, vi har haft,” sagde Birgitte og kiggede rundt på sin kaotiske familie. “Men vi er sammen, og det er dét, der tæller.”
Per rejste sig og skålede med sin cola. “Og næste år? Så bestiller vi sushi.”
Familien brød ud i latter, og Tobias, der stadig filmede, sluttede aftenen med at uploade en ny video: #Julekaos #GlædeligJul. Inden de gik i seng, ønskede de alle hinanden en hjertelig “Glædelig jul!” – og det var faktisk helt ærligt.
Historie af Rita Larsson
Illustrationer: Local Media /AI.