Send en gratis hilsen til Julemanden

Udgivet

i

af

Julen står for døren med alt hvad der dertil hører af julepynt, nisser, julebag og vde elskede julesange i radioen. Og så er det også tid for børnene til at sende sine hilsner og julegaveønsker til Julemanden.

Julegaveønskerne kan igen i år sendes gratis med PostNord, der også garanterer, at alle børn, der skriver for et svar fra Julemanden.

– Ligesom vi trygt og sikkert fragter millioner af pakker hjem til danskerne i juletiden, glæder vi os til igen i år at fragte de mange fine hilsner fra landets børn frem til julemanden. Og som altid, får samtlige børn et svar tilbage, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord.

Fra den 20. november til den 18. december kan man hente gratis frankerede konvolutter fra PostNord på mere end 350 udvalgte pakkeshops rundt omkring i landet.

Sender man sine juleønsker med er man samtidig med i konkurrencen om at få et ønske opfyldt.

Send gratis din julehilsen med den frankerede konvolut eller send et almindeligt brev til julemanden på adressen, Julemandens Postcenter 23, 0900 København C. Husk at skrive navn og adresse på konvolutten, så julemanden kan sende et svar tilbage. Du kan se hvor du kan hente frankerede konvolutter her.