Har du styr på forsikringen når du skyder det nye år ind?

Udgivet

i

af

Er du for fuld eller er fyrværkeriet ulovligt? – så er det ikke sikkert, at forsikringen dækker hvis du selv eller andre kommer til skade.

Det oplyser Forsikringsoplysningen, F&P.

Indboforsikringen og ulykkesforsikringen er vigtige at have nytårsaften. Både hvis man selv kommer til skade, og hvis man er så uheldig, at gøre skade på andre eller deres ting.

Sådan rådet fra Forsikringsoplysningen forud for nytårsaften.

-Fyrværkeriskader er altid ulykkelige – især hvis de er alvorlige. Det kan en forsikring ikke hjælpe på. Men det er alligevel vigtigt, at man er dækket, hvis uheldet er ude. Og husk, at børnene skal have deres egen ulykkesforsikring, siger Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert, Forsikringsoplysningen, F&P.

Forsikringen kan sige stop

Der kan dog være situationer, hvor forsikringen ikke dækker skader i forbindelse med fyrværkeri.

Forsikringen kan også sige stop, hvis skaden sker, fordi du er påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Lad andre om at fyre af, hvis du er påvirket, advarer Anne Garde Slothuus.

-Hvert år sker der ulykker, fordi fulde personer kaster tændt fyrværkeri efter andre personer eller deres ting. I sådan en situation kan du ikke være sikker på, at din private ansvarsforsikring betaler erstatning til det uskyldige offer. Det risikerer du at skulle betale af egen lomme, siger Anne Garde Slothuus.

Hun minder samtidig om, at hvis man ikke har en indbo- eller ulykkesforsikring, kan man bruge Forsikringsguiden.dk til at sammenligne dækninger og priser i forskellige selskaber.

År efter år er fyrværkeri skyld i, at mange kommer til skade nytårsaften. Sidste år kom 36 alvorligt til skade. Og det var især på grund af batterier.

Børn under 15 havde sidste år 25 procent af skaderne, de 15-17-årige 13 procent og de 18-26-årige 26 procent.

En tredjedel af de alvorlige skader var hos tilskuere. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital.

Og det får Forsikringsoplysningen, F&P, til at opfordre til påpasselighed:

-Pas rigtig godt på børnene nytårsaften og sørg for hele tiden at have et øje på dem. Hold dem i god afstand fra fyrværkeriet og giv dem sikkerhedsbriller på, siger Anne Garde