Derfor skal du købe julegaverne i god tid

Udgivet

i

af

Vi kender det nok alle: Julegaveindkøb i sidste øjeblik i butikker, som er proppede med mennesker, der ligesom os selv, er ude i sidste øjeblik for at købe gaver til familie og venner. Sedlen med deres ønsker ligger derhjemme, og tante Annas tøjstørrelse har vi glemt. Nu er gode råd dyre, tiden er knap, priserne høje og følelsen af stres sniger sig ind på os.

Jo da, det er jul igen..

Men, behøver det egentlig at være så stressende? Hvad nu, hvis vi i stedet for at vente til sidste øjeblik, begynder med at købe julegaverne tidligere?

Man kan allerede begynde at planlægge sine julegaveindkøb i oktober eller starten af november. Indhent ønsker, hvis det er muligt. Eller brug tid på, at finde på en personlig gave.

Når man er i god tid, behøver man ikke lave alle sine indkøb i løbet af en enkelt dag eller to. Man kan sprede indkøbende og tage til forskellige byer og centre, for at få fat i den helt rigtige gave.

Det er også muligt, at bestille gaver hjem via webshops – evt. i udlandet, hvor det godt kan tage to – fire uger for varerne at komme frem.

Man kan også benytte sig af udsalg og nedsatte priser, som mange butikker har inden julehandlen går igang. F.eks. er udsalgsfænomenet “black friday” i november de senste år blevet populære herhjemme og der kan være mange penge at spare.

Men måske den største fordel ved, at gøre julegaveindkøbende tidligt er, at man så får meget mere tid og ro til at nyde julen og fokusere på andre aktiviteter som dekoration, indpakning af gaver, bagning eller bare julehygge med familien.