Spaghetti med kødsovs, eller Spaghetti Bolognese, er en populær ret blandt både børn og voksne – og så er den så let at lave, at alle kan være med.
4 personer
Ingredienser:
2 løg
1 fed hvidløg
2 spsk. olie til stegning
500 g. hakket oksekød
2 tsk. oregano
½ tsk. paprika
4 spsk. tomatpuré
Ca. 800 g. hakkede tomater (2 brikker/dåser)
½ tsk. salt
½ tsk. peber
400 g. spaghetti
2 tsk. salt
4 spsk. parmesan
Sådan gør du:
1. Løg og hvidløg pilles og hakkes fint.
2. Olie varmes op i en gryde til middelvarme. Kom løg og hvidløg i gryden, og svits dem i cirka 1 minut.
3. Kød, oregano og paprika kommes i gryden. Skru op på høj varme. Rør i kødet til det er brunet. Kom tomatpure i, og steg det af i cirka 1 minut.
4. Kom hakkede tomater i. Rør rundt og smag til med salt og peber. Lad retten simre ved lav varme i 10 minutter.
5. Kom vand og salt i en stor gryde. Tænd for middel varme og læg låg på. Når vandet koger, tilsætter du spaghettien. Læs på spaghettipakken, hvor lang tid den skal koge.
6. Hæld pastaen i et dørslag så vandet sies fra.
7. Riv parmesanen på den fine side af rivejernet til du har cirka 4 spiseskefulde.
8. Servér din kødsovs med pasta og revet parmesan.