Her er opskriften på nogle skønne rustikke fastelavnsboller, som er lige til at gå i gang med. Opskriften giver mellem 12 og 14 boller.
Ingredienser:
50g Smør eller blandingsprodukt
1 dl. mælk
100 g kvark
50 g gær
1 æg
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
400 g. mel
Fyld:
30 g smør (eller blandingsprodukt)
30 g sukker
20 g rosiner
20 g sukat
Mælken varmes til det er lunkent og gæren tilsættes. Derefter røres først smøret og så de andre ingredienser i, og dejen æltes godt igennem.
Bolledejen skal hæve i ca. 30 minutter.
Imens dejen hæver laves fyldet. Ingredienserne røres sammen og stilles på køl til fyldet skal bruges.
Når dejen er hævet, slås den ned og formes til boller. Sæt bollerne på en plade med bagepapir. I midten af bollerne laves et hul, hvori en tsk. fyld lægges i. Bollerne skal efterhæve i ca. 15. minutter. De pensles med æg og bages i ovnen i ca. 12 minutter ved 200 grader.