Internetdating: Hun troede de skulle mødes – men hun blev snydt

Modelfoto: StartupStockPhotos / Pixabay
De skulle mødes – det havde de aftalt – og det skulle være i Aarhus. Men det gik ikke som hun havde håbet – faktisk var ingenting, som hun troede.

Den 48-årige kvinde fra Aarhus havde mødt en sød mand på et datingsite på internettet. De havde kommunikeret med hinanden, kigget på hinandens profiler og fotos. Og nu var de så blevet enige om at mødes og det skulle være i Aarhus.

Han havde dog lidt økonomiske vanskeligheder, så hun lånte ham 7.000 kroner og de aftalte, at han kunne betale hende tilbage, når de alligevel skulle mødes.

Den 48-årige kvinde overførte i januar i år forventningsfuldt de 7.000 kroner til hans kontonummer, men så hørte hun pludselig ikke fra ham igen.

Det viste sig, at pengene var blevet hævet i en bank i Sydafrika, og at mandens datingprofil var falsk.

Væk fra manden, væk var udsigten til at møde ham og væk var de 7.000 kroner.

Hos Østjyllands Politi bekræfter man, at man har modtaget en anmeldelse om snyderiet fra kvinden.

You May Also Like