Her er de nominerede til Dansktop Prisen 2018

Arkivfoto: alsterkoralle / Pixabay

Den 14. april bliver dansktopmusikken hyldet ved et forrygende pris- og hyldestshow i forrygende show i Jyske Bank Boxen i Herning. Se hvem de nominerede til Dansktop Prisen 2018 er.

Der skal uddeles hele 9 eftertragtede priser af Dansktop Juryen og gæsterne i Jyske Bank Boxen.

De nominerede er:

“Årets Kvindelige Dansktop Solist”: Lotte Riisholt, Anne Marie Lindegaard og Inge Marie Nielsen.

“Årets Mandlige Dansktop Solist”: James Rasmussen, Kim Schwartz og Richard Ragnvald.

“Årets Dansktop Gruppe”: Kandis, Humørekspressen og Klaus & Servants.

“Årets Dansktop Album”: Humørekspressen: En lille en, Fede Finn & Funny Boyz: Selvoptaget og Hardinger Band: Sym-fo-19.

“Årets Dansktop HIT”: James Rasmussen: Du er den, Peter Vesth: Lad os vågne langsomt sammen og Humørekspressen: Godter på vej.

“Årets Dansktop Live Navn”: Kandis, Klaus & Servants og Birthe Kjær.

De sidste tre priser, Familie Journals Ærespris, Familie Journals Læserpris og Mig og Min Mentorafgøres først i Jyske Bank Boxen i Herning. Æresprisen tildeles af Familie Journal og offentliggøres ved showet. Familie Journals Læserpris bestemmes af Familie Journals læsere ved sms-afstemning og Mig og Min Mentor er en talentkonkurrence, der afvikles live i Herning 14. april.

Årets jury
Juryen består af nogle af de stærkeste kræfter inden for dansktoppen nemlig sanger, sangskriver og musikproducent Søren Bundgaard, der er særligt kendt som halvdelen af “Kirsten og Søren”, radio- og tv-vært og forfatter Jørgen de Mylius, marketing manager og musikekspert hos Universal Music Thomas Hemdorff, Managing Director i ArtistCare Henrik Sørensen, ekspert i dansktop og forfatter til bogen “Top-Pop” Carsten Michael Laursen og sidst men ikke mindst juryens nye medlem: Linda Calberg, der har stort kendskab til dansktop-genren. Hun er DJ, Radiovært på P4, tilrettelægger af bl.a. Hit med Sangen, Top Charlie og Charlie hitlisten, Top Charlie i Parken.

Dansktoppen fylder 50 år
Dansktop Prisen 2018 er en fejring af dansktoppens 50 års jubilæum – hvilket betyder at alt det bedste fra dansktoppens danske univers er samlet på én aften. Aftenens værter er Keld Heick, Anette Kokholm og Thomas Evers Poulsen. De tre værter kan på aftenen præsentere en aften med en perlerække af de største dansktop kunstnere, der alle underholder live i Boxen i Herning:

· Johnny Reimar som fejrer 60 års jubilæum i 2018
· Klaus & Servants
· Kirsten Siggard
· Kandis
· Kim Schwartz
· Bjørn Tidmand; dansktop-sanger på toppen i over 50 år
· Richard Ragnvald
· Dario Campeotto
· Keld og Hilda Heick
· Lotte Riisholt
· Sweethearts

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *