Din slægtsforskning kan stride mod persondataloven

Med computere er der kommet mange værktøjer til slægtsforskning. Foto: StartupStockPhotos / Pixabay

Det er både en populær, sjov og spændende hoppy at lave slægtsforskning og med digitale arkiver og online stamtræ er det blevet nemmere end nogensinde før. Men men hobbyen kan give juridisk bagslag i forhold til persondataloven. Advokat Karsten Holt fra Advodan giver her de vigtigste regler fra persondataloven.

– Spørgsmålet om, hvor godt dine personoplysninger er beskyttet, er i den grad kommet i fokus de seneste år – både hos ejermændene selv og hos Datatilsynet. Og det har betydning for slægtsforskere, selv på hobbyplan. Man indsamler jo en række informationer for at komme til bunds i familiehistorien, og derfor skal man passe lidt på for ikke at overtræde reglerne i persondataloven, siger advokat og persondataekspert Karsten Holt fra Advodan Holbæk.

Han giver her et overblik over, hvordan du kan forske i slægten inden for lovens rammer.

Grafik:Clker-Free-Vector-Images / Pixabay

Privat hobby er undtaget
Først og fremmest skal du ifølge advokaten være opmærksom på omfanget af dine graveaktiviteter. Sidder du bare derhjemme og tegner stamtræ og samler informationer i fx regneark for din egen skyld, betragter Datatilsynet det som en privat fritidsaktivitet.

– Og så gælder Persondatalovens regler som udgangspunkt ikke. Det vil sige, at man fx ikke behøver at få samtykke fra de personer, hvis oplysninger man indhenter, registrerer og sætter i system. Heller ikke selvom man giver informationerne videre til andre i den nærmeste familie, siger Karsten Holt.

Pas på digitale værktøjer
Med en række online værktøjer ved hånden er familiens stamtræ dog ofte ikke så privat, som mange tror. Deler du fx informationer med slægtninge på en hjemmeside eller bruger sider som myheritage.com til at matche stamtræet med andre, skal du passe på.

– Det betragtes som at videregive personoplysninger til offentligheden, og det må man ikke uden personens udtrykkelige samtykke, fx i form af en mail, siger Karsten Holt og fortsætter:

– Datatilsynet skelner som udgangspunkt ikke mellem nulevende og afdøde personer. Den nye EU-forordning om persondata, som træder i kraft i maj 2018, gælder dog kun for nulevende personers oplysninger.

– Derfor skal du i dag som udgangspunkt have samtykke til at offentliggøre personoplysninger både for nulevende og afdøde – men hvis personen er død, har man jo ikke den mulighed. Dog er der forskel på, hvor personfølsomme informationerne er. Datatilsynet har fx i et konkret tilfælde vurderet, at man godt måtte offentliggøre et stamtræ med navne, fødselsår og evt. dødsår uden samtykke. Men oplysninger derudover skal man undgå at bruge, siger Karsten Holt.

Regler gælder også internationalt
Endelig skal du ifølge advokaten være opmærksom på, om dine indsamlede personoplysninger når ud over EU’s grænser.

– Hvis du fx udarbejder en database med slægtsoplysninger og gerne vil vise dit arbejde frem til en anden slægtsforsker i Canada, skal du være sikker på, at landets persondatabeskyttelse lever op til Danmarks persondatalov, siger Karsten Holt.

Fakta – Den danske persondatalov:
• Loven beskriver reglerne for, hvordan personoplysninger må indsamles, opbevares og videregives.
• Den gældende danske persondatalov stammer fra år 2000 og er siden løbende blevet opdateret.
• I maj 2018 erstattes loven af en forordning fra EU, som er vedtaget i april 2016.
• Datatilsynet er den myndighed, der holder øje med, om reglerne i persondataloven bliver overholdt.
• Overtrædes loven, kan det udløse en bøde. Med den nye forordning vil bødeniveauet stige markant, og der vil også være mulighed for, at krænkede personer kan søge erstatning.
• Læs mere på datatilsynet.dk – søg på ”slægtsforskning”.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *