Så er det sidste udkald for danske jordbær

Udgivet

i

af

Du skal skynde dig, hvis du vil spise danske jordbær i ferien. Helt usædvanlig er sæsonen for danske frilandsjordbær snart slut.

Flere og flere jordbæravlere er færdige med at høstede søde, populære bær. Der er dog enkelte avlere, der stadig har jordbær på planterne af de sene sorter.

– Forbrugerne skal skynde sig, hvis de skal nyde de sidste danske frilandsjordbær. Sæsonen er usædvanlig kort i år, så det er ved at være sidste chance, lyder det fra Torsten Boger fra GASA Odense på Fyn.

Tidlig sæson for de populære bær
Jordbærsæsonen startede langt tidligere i år end sidste år, mens sæsonen i den anden endeer
forkortet med flere uger:

– Sæsonen for frilandsjordbær startede to uger tidligere end sidste år. Men hvor vi afsatte frilandsjordbær helt ind i august sidste år, vil højsæsonensnart være slut for i år, siger Torsten Boger, der bl.a. tilskriver den store mængde regn i Danmark som årsag til, at jordbærsæsonen næsten er slut før danskerne holder sommerferie.

– Udfordringen lige nu er den store mængde vand, der kan få betydning for de sidste og lidt sene
sorter af jordbær. Det er usikkert, om bærerne kan modstå al den regn. Det kan nemt gå ud over holdbarheden, er forklaringen ifølge Torsten Boger.

Den forkortede og regnfulde sæson har betydet, at der i år er cirka 20-30 procent færre jordbær end sidste år pga. stor frasortering.

Nye jordbær i august
Det er dog ikke helt slut, hvis man gerne vil nyde den danske sommers nationalspise ”jordbær med
fløde”. Fra omkring skolestart kan danskerne igen købe jordbær – denne gang fra tunnelhuse, hvor
avancerede net omfavner jordbærplanterne på markerne, så jordbæravlerne kan styre vejrforhold
som temperatur, vind og regn. Sæsonen for tunnelhus-dyrkede jordbær løber fra midten af august og 3-
4 uger frem.